Omgivelser og aktiviteter

Borre Knobs naturskønne omgivelser og beliggenhed er helt uden stidestykke, da vi er lokaliseret på en halvø ved udmundingen af Horsens Fjord omgivet af øerne Alrø, Vorsø og Hjarnø.

Her er der rigeligt at give sig til. Ved vores nyligt anlagte badebro kan du tage en dukkert i bølgerne i sommerhalvåret - eller om vinteren hvis du er af en bestemt støbning. 

Halvøen er også et oplagt sted at tage en gåtur og udforske området eller til at starte morgenen med en frisk løbetur.

Vi har også en masse sjove redskaber, der står klar til brug, som du kan læse mere om nedenfor. Vi garanterer i hvert fald, at du ikke kommer til at kede dig.

Borre Knob - Vi ligger lige ved vandet – det skal udnyttes

Vi ligger lige ved vandet – det skal udnyttes

Uden for vores dør ligger 21 hektar smukke og grønne omgivelser omgivet af vand fra Horsens Fjord. Derfor er det selvfølgelig oplagt at bruge vandet til diverse fede aktiviteter.

Naturligvis er en badetur det helt oplagte bud, som du blandt andet kan gøre fra vores nyligt anlagte badebro. 

Du kan også låne et paddleboard af os eller leje en kajak og sejle en tur rundt i fjorden og nyde landskabet, mens du får dig lidt motion. 

Det er også oplagt at tage fiskestangen med herud. Har du heldet med dig og hiver en fisk med hjem, kan vi ryge den for dig i vores eget røgeri.

Borre Knob - Tag på vandre eller cykeltur i omgivelserne

Tag på vandre eller cykeltur i omgivelserne

De smukke landskaber, der omgiver Borre Knob, byder op til gå- og vandreture rundt i området. 

Gå en tur rundt på halvøen eller lån en cykel af os og tag på udflugt i Glud og det hyggelige lokalområde.

Nu er det også blevet muligt at tage en tur rundt om hele Horsens Fjord på cykel eller gåben - selvfølgelig med lidt hjælp fra færgen undervejs.

I starten af 2023 blev den såkaldte Fjordmino nemlig åbnet ved Borre Knob, der giver dig mulighed for at gå eller cykle hele eller dele af vejen rundt om fjorden.

Det siger vores
gæster

  • Med sine smukke omgivelser og unikke set-up dannede Borre Knob rammen om vores eventyrlige sommer bryllup.

    Stedet, personalet og rammerne kunne vi ikke have ønsket os mere af. Vi blev mødt med velvilje og imødekommenhed overfor vores ønsker, hvad end det var til bordopsætning, pynt eller menu.

    At gæsterne havde mulighed for at overnatte betød ikke alene en lang og dejlig aften med fest til den lyse morgen i loungen, men gav også mulighed for den dejlige morgenstund med brunch sammen med gæsterne, som vi havde drømt om.

    Alt-i-alt dannede det smukke sted på den lille halvø rammerne for en perfekt dag vi aldrig vil glemme - foreviget i de smukkeste billeder.

    Marie Therese & Andreas Justsen Bryllup juni 2019

  • Borre Knob er et helt unikt åndehul og den perfekte ramme for udvikling af mennesker og kultur. Her er et stimulerende miljø, som giver vore kolleger indre ro til fordybelse og refleksion.

    Der er en enestående natur, direkte ved fjorden og med en privat halvø, hvor vi har gennemført mange succesfulde teambuilding aktiviteter.

    Maden er lavet på friske råvarer og er altid en positiv overraskelse ovenpå en intensiv dag. Der er et højt serviceniveau og en vilje til at finde den bedst mulige løsning for afviklingen af hvert eneste kursusforløb.

    Vi finder ikke et bedre sted end Borre Knob.

    Michael Skou, HR Direktør, REMA 1000 Danmark A/S

  • Vi har siden 2013 afholdt vores årlige strategiseminar på Borre Knob. Der deltager hvert år 30-35 direktører og ledere fra ind- og udland, og alle uden undtagelse er begejstrede for stedet.

    Ikke alene er Borre Knob omgivet af fantastisk smukke omgivelser med lys og luft; de rolige omgivelser giver os rig mulighed for at arbejde og tænke og samtidigt slappe af i et trygt og uforstyrret miljø.

    Der serveres dejlig og sund mad, der er kendetegnet ved råvarer af høj kvalitet. Serviceniveauet er højt, og vi føler os altid godt tilpas.

    Også igen i år vil vi samles på Borre Knob – og det glæder vi os allerede til!

    Frank Gad, administrerende direktør, SP Group A/S

  • I de sidste 10 år har vi besøgt et lille paradis uden for Horsens i Jylland, nærmere bestemt i landsbyen Glud..

    Stedet, Borre Knob, er noget helt særligt. Hotellet, der drives som et konferencecenter af familien Schur, ligger ved Horsens fjord og er vidunderligt naturskønt med god overnatning og gastronomisk mad. Naturen omkring stedet er en oplevelse i sig selv. Du kan gå på små stier på halvøen lige ved havet. Her kan både krop og sjæl slappe af.

    Her har vi selvfølgelig også spillet golf.

    Nærmeste golfbane er i Juelsminde. En lille klub med masser af varme og en familiær atmosfære, hvor man altid føler sig velkommen. Banen er meget velholdt. Bakket og udfordrende. Skal besøges!

    Vi har også spillet Horsens golfbane hvert år. Det samme er gældende her, hvor vi altid bliver budt velkommen med en rar, dansk attitude. Denne bane er mere en parkbane.

    Den tredje og seneste golfbane omkring Horsens er Stensballegaard golfklub. Et mesterværk i sig selv. En bane ved havet – så tæt på en skotsk bane, som du kan komme. Et imponerende klubhus med alle faciliteter. Stensballegaard er et must for golfspillere, når de besøger Horsens.

    At bo på Borre Knob og rejse rundt i dette fantastiske miljø, kan virkelig anbefales til alle golfspillere. Vi lover, du vil ikke blive skuffet, og du vil blive mange gode minder rigere.

    Eva og Leif fra Eksjö i Sverige

  • Vi har været på Borre Knob flere gange - og det bliver ikke den sidste.

    Vores søn er klar til at blive konfirmeret igen ;-). Han, og alle vi andre, havde en fantastisk dag.

    Stor ros til personalet for den fantastiske service - og ikke mindst til kokkene for den dejlige og velsmagende mad.

    Jette & Kim

Borre Knob - Der er nok at give sig til i nærområdet

Der er nok at give sig til i nærområdet

Det er selvfølgelig ikke kun lige ved Borre Knob, der er noget at give sig til. 

Området nær Horsens byder også på mange andre aktiviteter at bruge tiden på, når du er på besøg hos os. 

Tag en tur til Endelave og hils på kaninerne, kør til Horsens og besøg Fængslet, kombiner dit ophold med en koncert eller sving golfkøllen på en af områdets mange gode golfbaner.

Vi er vant til at arrangere golfophold, hvor Greenfees er inkluderet, og hjælper dig gerne med eksempelvis booking af bane.

Prøv en af vores mange spil – både ude og inde

Har du et konkurrencegen i dig, har vi en masse forskellige spil, du kan dyste med din kollegaer, venner eller partner i.

Hvis solen er ude, kan I prøve et af vores udendørs spil. Tag et spil krolf, der er en blanding af cricket og golf, i vores grønne have eller dyst i en omgang kongespil.

Er vejret ikke helt med jer, har vi heldigvis også noget, I kan give jer til indenfor. Her har vi en række brætspil, I frit kan benytte jer af, eller I kan tage et spil pool i vores hyggelige lounge. 

Så kan taberen måske få lov til at give en drink eller en kop kaffe på vores terrasse eller i vores dejlige nye orangeri.

Skal jeres næste konference være på Borre Knob?

Giv os gerne nogle detaljer omkring dit arrangement, så kontakter vi dig hurtigst muligt, med et skræddersyet tilbud.

Du må hjertens gerne ringe på (+45) 7568 3099, hvis du har spørgsmål

1. Booking 2. Kontaktinformation 3. Færdig








Tak for din bookingforespørgsel!

Vi kontakter dig hurtigst muligt, med svar på din forespørgsel