Bryllup

Hyggelige lokaler i smukke omgivelser

Et bryllup bør altid afholdes i hyggelige lokaler i smukt beliggende omgivelser, så både brudepar og gæster kan få en dag, de sent vil glemme. Hos Borre Knob finder du bryllupslokaler i Østjylland, hvor I er garanteret en fuldstændig uforglemmelig dag.

Det skyldes, at du her finder den perfekte kombination af hyggelige lokaler og smuk natur, hvorfor vi er i stand til at tilbyde de lokaler til bryllup, der skal til for at jeres drømme kan gå i opfyldelse.

Bryllupper hører til blandt de vigtigste begivenheder i et menneskes liv. Hos Borre Knob er det vores fornemmeste opgave at tilbyde jer de perfekte rammer, så I kan få en fantastisk bryllupsdag, der lever op til jeres ønsker.

Vi ved udmærket godt, hvad et drømmebryllup kræver, og vi garanterer derfor fantastisk stemning i en romantisk setting, hvor børn såvel som ældre vil kunne hygge sig gevaldigt.

Borre Knob - Se vores bryllupspakke

Se vores bryllupspakke

På Borre Knob har vi efterhånden afholdt rigtig mange bryllupper og ved derfor, hvad der skal til for, at dagen forløber bedst muligt.

På baggrund af det har vi skruet en menu sammen, der med garanti vil være med til at gøre jeres særlige dag helt unik. Hvis I har andre forslag eller behov, er vi naturligvis åbne over for jeres ønsker.

Se vores priser og hvad I får med, når I vælger at holde jeres bryllup her på Borre Knob.

Borre Knob - Bryllupslokaler i Østjylland beliggende ved privat strand og skov

Bryllupslokaler i Østjylland beliggende ved privat strand og skov

Hvad end I foretrækker et bryllup, der indeholder moderne faciliteter eller en mere intim bryllupsfest lige ved stranden, kan vi realisere jeres drømme. Det er også muligt med et bryllup i naturen, hvor I kan nyde denne særlige dag med de mennesker, I holder mest af, i naturskønne omgivelser.

Borre Knob er beliggende ved privat strand og skov, hvorfor I med garanti ikke kan finde en bedre lokation for et romantisk og unikt bryllup, der vil sidde fast i hukommelsen resten af jeres liv.

Vi tilbyder desuden også mulighed for opladning af elbiler ved vores E.ON ladestation.

Borre Knob - Bryllup i naturen med udsigt til Horsens Fjord

Bryllup i naturen med udsigt til Horsens Fjord

Der er ganske enkelt ikke noget mere romantisk end at afholde et bryllup i naturen med den blå himmel over jer, mens I bliver viet foran familie, venner og kollegaer. Især på en forårs- eller sommerdag, hvor vejret er godt, og træerne er sprunget ud, er det en helt særlig oplevelse, der vil kunne bringe tårerne frem hos de fleste. Vi gør det muligt for jer at afholde en del af bryllupsfesten udenfor med vores lokaler til bryllup.

Borre Knob er det ideelle sted for jer, der foretrækker et bryllup i naturen. Vi tilbyder fantastiske naturomgivelser med jeres helt egen sandstrand, som I kan anvende, som I ønsker. Ikke nok med det får I en enestående udsigt ud over smukke Horsens Fjord, og rammerne for jeres bryllup bliver derfor ikke mere romantiske end her.

Det siger vores
gæster

  • Med sine smukke omgivelser og unikke set-up dannede Borre Knob rammen om vores eventyrlige sommer bryllup.

    Stedet, personalet og rammerne kunne vi ikke have ønsket os mere af. Vi blev mødt med velvilje og imødekommenhed overfor vores ønsker, hvad end det var til bordopsætning, pynt eller menu.

    At gæsterne havde mulighed for at overnatte betød ikke alene en lang og dejlig aften med fest til den lyse morgen i loungen, men gav også mulighed for den dejlige morgenstund med brunch sammen med gæsterne, som vi havde drømt om.

    Alt-i-alt dannede det smukke sted på den lille halvø rammerne for en perfekt dag vi aldrig vil glemme - foreviget i de smukkeste billeder.

    Marie Therese & Andreas Justsen Bryllup juni 2019

  • Når man holder en stor fest, vil man gerne have at gæsterne bliver så længe som muligt - og endda helt til næste morgen.

    Derfor valgte vi at holde vores kobberbryllup på Borre Knob, hvor vi kunne få hele det dejlige sted for os selv. Der blev virkelig vartet godt op om selskabet, først med fantastisk mad og derefter med en serviceret bar, som havde travlt.

    Om morgenen var der dækket op til lækker morgenmad, hvor vi kunne mødes en sidste gang inden gæsterne kørte hvert til sit.

    Claudia & Peter Jacobsen, Kobberbryllup

Borre Knob - Stemningsfulde lokaler til bryllup med plads til 90 gæster

Stemningsfulde lokaler til bryllup med plads til 90 gæster

Til en bryllupsfest er det vigtigt, at lokalerne kan rumme alle de vigtigste mennesker i ens liv, som man ønsker skal være med til at fejre denne særlige dag. De bryllupslokaler, vi tilbyder, er store og fleksible, og de kan rumme helt op til 90 gæster. I kan derfor sagtens invitere både familie, venner og kollegaer, uden at der bliver pladsmangel.

Skulle det dog knibe med at få plads til de gæster, der skal med til jeres fantastiske bryllupsfest, vil vi hellere end gerne bringe maden ud til den lokation, I ønsker.

Få en uforglemmelig dag med lokaler hos Borre Knob

På jeres bryllupsdag skal I naturligvis ikke have nogen bekymringer, men i stedet skal I kunne nyde dagen fuldt ud. Derfor tilbyder vi en samlet pakkeløsning for jer med unikke lokaler til bryllup og en fantastisk bryllupsmenu. Vi serverer velsmagende og udsøgt mad baseret på gode, friske råvarer. I er derfor garanteret en fantastisk middag, når I lejer lokaler til bryllup hos os, og maden vil med garanti falde i alles smag.

Se flere

Vi tilbyder bryllup med overnatning

En vellykket bryllupsfest varer til langt ud på natten med masser af høj musik og dans. Hos Borre Knob får I adgang til vores hyggelige lounge med udsigt til vandet, som I og jeres gæster kan benytte jer af til langt ud på de sene nattetimer. Disse mere intime rammer åbner vi op for klokken 02.00 for de af jeres gæster, der ikke er klar til at tage hjem endnu. Der er tilmed mulighed for at leje værelser hos os, så dine gæster ikke behøver at holde sig tilbage, men blot kan give den fuld gas.

I vores hjemlige værelser kan det lykkelige brudepar og gæsterne sove ud efter en helt fantastisk fest. Dagen derpå kan I nyde en rolig morgen sammen, hvor vi naturligvis serverer lækker morgenmad i de skønneste omgivelser.

Få gode råd af vores dygtige bryllupsplanlægger

Der er mange elementer, der skal planlægges, i forbindelse med et bryllup. Har I behov for gode ideer eller råd til jeres bryllupsfest, skal I være mere end velkomne til at tage ​kontakt​ til os allerede i dag. Vores kompetente bryllupsplanlægger sidder klar til en snak med jer om, hvordan vi kan bidrage bedst muligt til at give jer en uforglemmelig dag.

Er du intersseret i at booke et arrangement?

Giv os gerne nogle detaljer omkring dit arrangement, så kontakter vi dig hurtigst muligt, med et skræddersyet tilbud.

Du må hjertens gerne ringe på (+45) 7568 3099, hvis du har spørgsmål

1. Booking 2. Kontaktinformation 3. Færdig








Tak for din bookingforespørgsel!

Vi kontakter dig hurtigst muligt, med svar på din forespørgsel